Praktisk Information

Find vej

I de 48 timer, som campen varer, skal vi primært være på Aalborg Universitet på vores afdeling i centrum af Aalborg,

Aalborg Universitet 
Rendsburggade 14
9000 Aalborg C

 

Mad og drikke

Vi sørger for mad og drikke til dig under hele campen og det er gratis. Er du vegetar eller har andre særlige ønsker til kosten bedes du kontakte os pr. mail itcamp@aau.dk.

Alkohol og rygning

IT-Camp er et fagligt arrangement, og indtagelse af alkohol er forbudt. Indtagelse af alkohol medfører udlukkelse af IT-Camp med øjeblikkelig virkning. Rygning er tilladt i henhold til Aalborg Universitets rygepolitik.

Overnatning

Overnatning er gratis og du kommer til at bo på Hotel CABINN i centrum af Aalborg. CABINN ligger på havnefronten midt i Aalborgs hyggelige bymidte med Nordkraft og Utzon Center som nærmeste naboer - og et stenkast fra Rendsburggade, hvor campen foregår. Aalborg banegård og rutebilstation ligger ca. 10 minutters gang fra hotellet. Du indlogeres i delt dobbeltværelse. En af de studerende, du lærer at kende på campen, overnatter også på hotellet. På den måde har du altid en arrangør, du kan kontakte, hvis du har spørgsmål eller lignende.

Hvad skal jeg kunne?

Det er stor fordel at have interesse for matematik, da matematik er et vigtigt grundlag for arbejdet med IT på studier som fx datalogi og elektronik, men noget særligt niveau er ikke nødvendigt, når du deltager på campen. Du behøver heller ingen forkundskaber inden for IT - du skal blot have interessen. Der vil alle tre dage være studerende fra IT-uddannelserne på Aalborg Universitet, som vil hjælpe dig med de forskellige opgaver.

Egen computer

Du bedes medbringe din egen computer. Har du ikke en computer, så giv os besked, så sørger vi for en, du kan låne under campen.

Underskrift fra forældre

Hvis du bliver deltager på campen, så sender vi nogle dage i forvejen yderligere information og et brev, som en af dine forældre skal underskrive, der bekræfter deres tilladelse til din deltagelse, hvis du er under 18 år.

Tilmelding

For at deltage i campen skal du tilmelde dig. Du skal sammen med din tilmelding sende en kort ansøgning, hvor du fortæller hvorfor du gerne vil med og hvad du tænker om IT. Det skal ikke være noget stort eller forkromet, men bare dine egne idéer og synspunkter til IT - hvorfor er det spændende, og hvilke muligheder du ser inden for i IT. Vi er altid nysggerige efter at høre andres mening!

Ansøgningen skal ikke være mere end ½ A4 side. Der er 35 pladser til rådighed og disse fordeles efter ansøgning. For at komme i betragtning skal vi have din ansøgning senest mandag d. 3. april 2017.

Depositum

Det er gratis at deltage i Campen. Vi betaler for både hotel og alle de aktiviteter der indgår i campen. Vi opkræver et depositum på 500 kroner, der tilbagebetales til dig når campen er overstået.

Har du spørgsmål så skriv til itcamp@aau.dk

Følg #ITCAMPAAU på Instagram