Spring til indhold

IT CAMP PÅ AAU

Tilmeldingsfristen er nu udløbet. Vi glæder os meget til at byde en stor flok it-nysgerrige unge kvinder indenfor til en spændende, sjov og lærerig camp!

Det er gratis at deltage

Vi sørger for overnatning, mad, undervisning og sociale og faglige aktiviteter. Du skal blot medbringe din computer.

Hvis du har spørgsmål, så skriv til itcamp@aau.dk.

IT Camp den 9.-11. maj 2024

IT Camp er opbygget, så du får en idé om, hvordan det er at læse på en IT-uddannelse på Aalborg Universitet og hvad du kan bruge en IT-uddannelse til.

I løbet af campen kan du høre oplæg, deltage i workshops og møde undervisere og virksomheder, der giver dig en smagsprøve på, hvordan man arbejder med IT under og efter studiet.

Du møder vores studerende, der fortæller, hvad der fik dem til at læse en IT-uddannelse – og hvorfor det lige blev på Aalborg Universitet. De fortæller om, hvordan man på AAU arbejder sammen og lærer sammen. For alle er forskellige og kan byde ind med forskellige interesser og kompetencer.

Vores IT-studerende giver dig al den faglige hjælp og opbakning, du har brug for, og du kommer til at arbejde i grupper med de andre deltagere. De studerende er med under hele campen, så der er altid en at kontakte, og de er naturligvis også med til alt det sociale.

Årets tema: Kunstig Intelligens (AI) - kan du låse mobilen op med morgenhår?

Kunstig intelligens – AI - er overalt. Når du bruger ansigtsgenkendelse på telefonen. Når du søvnigt doomscroller på Instagram, inden du skal sove, når du mærker varmen under fødderne på badeværelset. Når du vælger en kop kaffe på den fuldautomatiske kaffemaskine, når du online shopper og når TikTok viser dig de videoer, du gider se. Eller tror, du gider se. AI har hen over årene samlet mere viden om dig, end dine forældre har.

På årets IT Camp dykker vi ned i AI og teknologi. Sammen med andre unge kvinder fra hele Danmark bliver du klogere. Du behøver ikke kunne kode, være teknisk stærk eller vide en masse på forhånd for at deltage i AAU’s IT Camp. Bare du er nysgerrig. Nysgerrig på hvordan AI og teknologi kan og skal bruges fx til at kommunikere, producere, helbrede, hjælpe mm.

Kunstig intelligens - AI
thumbnail

Se video fra IT Camp 2022

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Se video fra IT Camp 2022

Sponsorer